23948sdkhjf

Iværksættere iværksætter iværksætterråd

Nyt råd skal fungere som samlende organ for iværksættermiljøet i Danmark og medvirke til at skabe vækst.
Der er brug for at tale om, hvordan danske virksomheder bliver bedre til at skabe vækst, når kun 100 ud af de 20.000 virksomheder, der årligt etableres i Danmark bliver til vækstvirksomheder.

Derfor er 600 iværksættere, politikere og meningsdannere samlet for at diskutere, hvordan rammevilkårene for danske iværksættere kan forbedres på et topmøde for iværksættere, der afholdes i dag tirsdag i København.

Et af initiativerne er et nyt iværksætterråd, som skal medvirke til at skabe vækst og fremdrift for danske virksomheder.

Bag idéen står Dansk Iværksætterforening, Ivækst, fagforeningen Ase og internettjenesten Google.

- Iværksætterrådets mission er at samle det danske iværksættermiljø og komme med konkrete anbefalinger og løsningsforslag til de udfordringer, der afholder Danmark fra at realisere iværksætterkulturens fulde potentiale, siger formand for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø.

Iværksætterrådet vil blandt andet bestå af fremadstormende iværksættere, som sammen med repræsentanter fra etablerede virksomheder og interesseorganisationer vil tale iværksætternes sag.

På årets iværksættertopmøde lanceres også en hotline, hvor danske iværksættere kan ringe ind og få svar på de spørgsmål, der sædvanligvis opstår i opstarten eller vækstfasen af en virksomhed.

- Iværksættere sidder typisk i en hverdag med en masse små og store udfordringer. Med hotlinen har vi skabt muligheden for, at de kan komme hurtigt videre. Det er det iværksættere har brug for, siger Karsten Mølgaard direktør i Ase.

Iværksætterrådet finansieres af de deltagende aktører, og hotlinen bemandes af Ase.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079